Jeg plejede at skrive digte som det, der er at finde for neden. Nu gør jeg det åbenbart igen. Inspirationen fra kinesisk poesi er ret tydelig i det her. Og jeg ved godt det er håbløst langt fra nogensinde at blive moderne.
Min elskede sad ved bordet
fortabt bag sine egne øjne,
hendes tætte bryn lignede
sort frost på en mark.
Af og til så jeg hendes tårer
falde ned i hændernes skål.
Jeg ved ikke hvorfor
eller for hvem hun var bedrøvet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar