Jeg kan godt lide kinesisk guldalder poesi, her er et lille vers af Li Bai, som jeg har oversat fra engelsk:
Jeg underholder mig selv
Med ansigtet nede i vinen
ser jeg ikke tusmørket komme,
faldende blomster har fyldt
folderne i mit tøj.
I fuldskab rejser jeg mig
og går frem mod månen i bækken.
Fuglene er fjerne,
menneskene også få.
søndag den 3. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar