Ingen stjerner trænger ned
til byen på tæppet af asfalt.
Den har skabt sin egen nat;
et gardin af ubrydeligt fløjl.
Den bestemmer farven
på lyset over børnenes seng,
den behersker døgnets hjul
med en glød fra sikringsboksen.
Den kender ingen anden måde
end ubøjelig stolthed,
Den tegner selv sin fremtid;
stjernetegn af neon på himlen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar