Røg fra biler;
det ser ud som om
trafikken skaber himlen.
Den vrede sol,
væltet fra sin trone,
stikker klinger ind
i bilisternes øjne.
Lyset skifter, menneskets kraft
ramler utålmodigt ind
i universets cykelhjul.
Første digt i årevis, som jeg føler rammer plet og hænger sammen. Måske begyndelsen på en ny sekvens. Har temaer og form i tankerne, men skal også have det ned i tastaturet. Læser "Empire Falls" af Richard Russo. Fremragende bog, men er bange for, at jeg har gættet plottwistet og er kommet til at ødelægge det for mig selv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar