Blå sletter nord for byen,
mørke søer i midten.
Her må vi skilles
og gå ud gennem tusind mil
af dødt græs.
Det lys der spredte sig
når du lagde hovedet
ind til min skulder,
spreder sig ikke længere
omkring os.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja. Og så med et næsten umærkeligt gearskift uden kobling mellem første og anden strofe. - Een efterlades med lysten til at finde ud af hvor lyset nu spredes.
SvarSletJeg sad faktisk og overvejede hvordan jeg kunne få en eller andne metafor ind i anden strofe der kunne tydligøre forbindelsen, men det lod sig ikke gøre.
SvarSletFørste strofe er to die for.
SvarSletHar selv forsøgt at skrive et eller andet om afsked (da jeg i dag skal tage afsked med en meget nær ven), men jeg magter det ikke. Og slet ikke nu. Det er virkelig fint, dette her.