Røg fra biler;
det ser ud som om
trafikken skaber himlen.
Den vrede sol,
væltet fra sin trone,
stikker klinger ind
i bilisternes øjne.
Lyset skifter, menneskets kraft
ramler utålmodigt ind
i universets cykelhjul.
Første digt i årevis, som jeg føler rammer plet og hænger sammen. Måske begyndelsen på en ny sekvens. Har temaer og form i tankerne, men skal også have det ned i tastaturet. Læser "Empire Falls" af Richard Russo. Fremragende bog, men er bange for, at jeg har gættet plottwistet og er kommet til at ødelægge det for mig selv.
søndag den 30. januar 2011
tirsdag den 25. januar 2011
To dele
Jeg går rundt og børster skyer væk,
glemmer år, leder efter
solen under roden
og ilden inde i træet.
Det er ikke muligt
at opleve faldet og flugten,
det kan ikke lade sig gøre
at føle det hele.
Jeg er efterladt i et koldt rum,
med en stump af blyant.
Mine spredte mærker
danner intet mønster,
vækker intet savn.
Nogle gange, når jeg rækker hånden ud for at mærke om det regner, er det som om det kun er jorden under min hånd, der bliver våd. Måske ville jeg i højere grad eksistere, hvis blot jeg kunne oldgræsk eller latin.
glemmer år, leder efter
solen under roden
og ilden inde i træet.
Det er ikke muligt
at opleve faldet og flugten,
det kan ikke lade sig gøre
at føle det hele.
Jeg er efterladt i et koldt rum,
med en stump af blyant.
Mine spredte mærker
danner intet mønster,
vækker intet savn.
Nogle gange, når jeg rækker hånden ud for at mærke om det regner, er det som om det kun er jorden under min hånd, der bliver våd. Måske ville jeg i højere grad eksistere, hvis blot jeg kunne oldgræsk eller latin.
mandag den 24. januar 2011
Trafik
På bud fra en skjult vilje
kører jeg gennem gaderne,
morgenen er ingen steder at se.
Ved trafiklyset sender jeg
mine tanker langt væk,
jeg ser ikke bilen,
eller blodet eller dig.
Du er som en fugl mellem skyer;
én gang væk, borte for altid.
Jeg har oplevet nogle ubehagelige ting i trafikken gennem de sidste par måneder. Jeg ville gerne skrive om det, og prøve at bevare den tone, jeg plejer at bruge. Det var svært, men jeg synes det blev ok her. De sidste to linjer er løst baserede på et digt af Li Po.
kører jeg gennem gaderne,
morgenen er ingen steder at se.
Ved trafiklyset sender jeg
mine tanker langt væk,
jeg ser ikke bilen,
eller blodet eller dig.
Du er som en fugl mellem skyer;
én gang væk, borte for altid.
Jeg har oplevet nogle ubehagelige ting i trafikken gennem de sidste par måneder. Jeg ville gerne skrive om det, og prøve at bevare den tone, jeg plejer at bruge. Det var svært, men jeg synes det blev ok her. De sidste to linjer er løst baserede på et digt af Li Po.
fredag den 31. december 2010
Nytårsdag
Året er gået som år nu gør, og jeg tror der har været både bedre og værre af slagsen. Jeg har ikke rigtig lyst til at gøre status, men jeg tror at det må være et af de år, hvor jeg har været mest træt i hverdagen. Dermed ikke sagt at alt har været dårligt, for frø er blevet plantet undervejs, og forhåbentlig fører de afgrøder med sig.
Jeg har drømt om dig
Verden har trukket ned
I sin lynlås
Og spaltet os
Fra hinanden.
Men i nat var det dig
der sov i min seng
og jeg sad og så
på himlens fingre
der dansede
På din hud.
Sengen var en foldet blomst
og i du i dens midte
kendte ingen ondskab,
sagde ingen
onde ord.
Jeg har drømt om dig
Verden har trukket ned
I sin lynlås
Og spaltet os
Fra hinanden.
Men i nat var det dig
der sov i min seng
og jeg sad og så
på himlens fingre
der dansede
På din hud.
Sengen var en foldet blomst
og i du i dens midte
kendte ingen ondskab,
sagde ingen
onde ord.
onsdag den 22. december 2010
First Aid
Oppe i Auderød Asylcenter døde en lille dreng for nylig, fordi han havde slugt en perle, der havde sat sig fast i halsen på ham. Personalet ydede førstehjælp, men var ude af stand til at redde ham. Familien er efter sigende vendt hjem til Tjetjenien med drengen i en kiste. Nogle dage senere hængte en afghansk mand sig i et skur på samme lokalitet, og for omkring et år siden blev en anden mand stukket ned og dræbt i Sandholm. Igen blev der ydet førstehjælp, men nogle gange nytter det ikke så meget. Alligevel er jeg glad for, at jeg har lært det.
For omkring en uge siden fik min søn et stykke knækbrød galt i halsen. Det var morgen og jeg sad ved min computer opslugt af et eller andet. Min kæreste var i bad. Jeg registrerede halvt nogle mærkelige lyde, men jeg reagerede ikke med det samme. Pludselig så jeg ham komme løbende henover gulvet imod mig med halvåben mund, helt blårød i hovedet. Jeg fik fat i ham og dunkede ham hårdt i ryggen til knækbrødet kom op. Heldigvis slap jeg for at forsøge mig med heimlich-metoden som jeg har prøvet at bruge én gang før i mit liv, men ikke har lyst til at udføre på et lille barn.
I morges cyklede jeg hjem efter at have afleveret drengen i børnehave. Vejen var dækket af slud, og det var besværligt at køre vores tunge christianiacykel fremad. Pludselig hørte jeg en høj lyd nede for enden af gaden og så en ældre mand glide med sin cykel og hamre ansigtet direkte i asfalten. Det var omkring hundrede meter fra mig, men det virkede som om det tog meget lang tid at komme derned. En gruppe mennesker trak ham ud fra kørebanen, åbnede hans skjorte og begyndte at udføre førstehjælp. Til alt held var han styrtet lige foran en gruppe sygeplejestuderende og to læger. Ikke desto mindre slog hans hjerte ikke, og de havde svært ved at få gang i det igen. Jeg sluttede mig til dem for at tilbyde min hjælp. Tre fulde fyre først i tyverne blev også tiltrukket af optoget, og stod og grinede af den bevidstløse mand. En stor håndværker fik dem vredt til at gå deres vej. En anden ung fulderik kom til fra den anden side og ville selv yde førstehjælp, men kunne nærmest ikke holde sig på benene. Det lykkedes mig at genne ham lidt af vejen. Sygeplejerskerne skiftedes til at give mund til mund, og jeg og de to læger skiftedes til at yde hjertemassage. Man bliver overraskende hurtigt træt i armene af at gøre det, og det gik lang tid før ambulancen kom til. Den bevidstløse mand havde blod i ansigtet, og jeg tror, at hans næse var brækket. Han stank af alkohol, og der kom en ubehagelig raspende lyd fra hans lunger, når man trykkede ham på brystet. Jeg var bange for ikke at udføre hjertemassagen godt nok, men gjorde det bedste jeg kunne. I al hemmelighed var jeg lettet over ikke at skulle give mund til mund. Ambulancen var først fremme efter et kvarter, de to reddere opførte sig som om det hele var hverdag, og rent faktisk agerede næsten alle på scenen meget roligt og professionelt. Det var lige før det blev en smule køligt. Manden blev kørt væk i en ambulance, og jeg aner ikke om han kom til live igen eller ej.
Jeg skriver på en roman med titlen ´Genfærd´, hvor man ikke kan være sikker på, om det er hovedpersonen eller verden der er spøgelsesagtig. Af og til overtrumfer livet alt hvad jeg forsøger at få sagt.
For omkring en uge siden fik min søn et stykke knækbrød galt i halsen. Det var morgen og jeg sad ved min computer opslugt af et eller andet. Min kæreste var i bad. Jeg registrerede halvt nogle mærkelige lyde, men jeg reagerede ikke med det samme. Pludselig så jeg ham komme løbende henover gulvet imod mig med halvåben mund, helt blårød i hovedet. Jeg fik fat i ham og dunkede ham hårdt i ryggen til knækbrødet kom op. Heldigvis slap jeg for at forsøge mig med heimlich-metoden som jeg har prøvet at bruge én gang før i mit liv, men ikke har lyst til at udføre på et lille barn.
I morges cyklede jeg hjem efter at have afleveret drengen i børnehave. Vejen var dækket af slud, og det var besværligt at køre vores tunge christianiacykel fremad. Pludselig hørte jeg en høj lyd nede for enden af gaden og så en ældre mand glide med sin cykel og hamre ansigtet direkte i asfalten. Det var omkring hundrede meter fra mig, men det virkede som om det tog meget lang tid at komme derned. En gruppe mennesker trak ham ud fra kørebanen, åbnede hans skjorte og begyndte at udføre førstehjælp. Til alt held var han styrtet lige foran en gruppe sygeplejestuderende og to læger. Ikke desto mindre slog hans hjerte ikke, og de havde svært ved at få gang i det igen. Jeg sluttede mig til dem for at tilbyde min hjælp. Tre fulde fyre først i tyverne blev også tiltrukket af optoget, og stod og grinede af den bevidstløse mand. En stor håndværker fik dem vredt til at gå deres vej. En anden ung fulderik kom til fra den anden side og ville selv yde førstehjælp, men kunne nærmest ikke holde sig på benene. Det lykkedes mig at genne ham lidt af vejen. Sygeplejerskerne skiftedes til at give mund til mund, og jeg og de to læger skiftedes til at yde hjertemassage. Man bliver overraskende hurtigt træt i armene af at gøre det, og det gik lang tid før ambulancen kom til. Den bevidstløse mand havde blod i ansigtet, og jeg tror, at hans næse var brækket. Han stank af alkohol, og der kom en ubehagelig raspende lyd fra hans lunger, når man trykkede ham på brystet. Jeg var bange for ikke at udføre hjertemassagen godt nok, men gjorde det bedste jeg kunne. I al hemmelighed var jeg lettet over ikke at skulle give mund til mund. Ambulancen var først fremme efter et kvarter, de to reddere opførte sig som om det hele var hverdag, og rent faktisk agerede næsten alle på scenen meget roligt og professionelt. Det var lige før det blev en smule køligt. Manden blev kørt væk i en ambulance, og jeg aner ikke om han kom til live igen eller ej.
Jeg skriver på en roman med titlen ´Genfærd´, hvor man ikke kan være sikker på, om det er hovedpersonen eller verden der er spøgelsesagtig. Af og til overtrumfer livet alt hvad jeg forsøger at få sagt.
tirsdag den 22. juni 2010
Afsked
Blå sletter nord for byen,
mørke søer i midten.
Her må vi skilles
og gå ud gennem tusind mil
af dødt græs.
Det lys der spredte sig
når du lagde hovedet
ind til min skulder,
spreder sig ikke længere
omkring os.
mørke søer i midten.
Her må vi skilles
og gå ud gennem tusind mil
af dødt græs.
Det lys der spredte sig
når du lagde hovedet
ind til min skulder,
spreder sig ikke længere
omkring os.
tirsdag den 8. juni 2010
Kinesisk biografi
Thu Fu’s smukke datter
Dine peberøjne prikker
deres korn ned i jorden,
og jeg ser sorte træer
vokse op omkring min fod.
Din far skrev sine vers
På hver brosten mellem vore byer.
Du blev født med månen hængende
som en sølvske i din mund.
Jeg læste om klassisk kinesisk poesi at man i tolkningen deraf lægger større vægt på biografiske detaljer end i Europæisk poesi. Grunden er, at digteren selv forventede en sådan tolkning og derfor skrev digtene med en forventning om, at de blev forstået i den kontekst hans liv udgjorde. Således ville mange digte være næsten uforståelige uden et kendskab til skaberens levned. Gad vide hvad Roland Barthes ville sige til det. I ovenstående digt forestiller jeg mig at den talende befinder sig i 700-tallets Kina og er forelsket i en af den store digter Thu Fu's døtre. Jeg ved ikke om nogen af dem var smukke, men digtet er først og fremmest en hyldest til Thu Fu selv, som nogle kalder for "Kina's Shakespeare". Der er måske også visse ligheder imellem dem.
Dine peberøjne prikker
deres korn ned i jorden,
og jeg ser sorte træer
vokse op omkring min fod.
Din far skrev sine vers
På hver brosten mellem vore byer.
Du blev født med månen hængende
som en sølvske i din mund.
Jeg læste om klassisk kinesisk poesi at man i tolkningen deraf lægger større vægt på biografiske detaljer end i Europæisk poesi. Grunden er, at digteren selv forventede en sådan tolkning og derfor skrev digtene med en forventning om, at de blev forstået i den kontekst hans liv udgjorde. Således ville mange digte være næsten uforståelige uden et kendskab til skaberens levned. Gad vide hvad Roland Barthes ville sige til det. I ovenstående digt forestiller jeg mig at den talende befinder sig i 700-tallets Kina og er forelsket i en af den store digter Thu Fu's døtre. Jeg ved ikke om nogen af dem var smukke, men digtet er først og fremmest en hyldest til Thu Fu selv, som nogle kalder for "Kina's Shakespeare". Der er måske også visse ligheder imellem dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)
