Mit DNA

Selv når jeg arbejder med orientalsk poesi ender det altid med at jeg vender mig mod historier og tanker fra oltidens grækenland, det er åbenbart præget ind i mit DNA. Måske er det fordi vejret er så godt, at man næsten kan forestille sig hvordan det er at leve blandt flokke af feta-geder og træer med drueranker på. Læser Ulysses efter at have ejet den i 12 år, og ved slet ikke hvad jeg skal mene om det hele.

Atlas
Bevidsthedens tåge____bundet i smerte
knugende hvælving____spættet med stjerner
liv og stemmer_______omkring mine fødder
helt ubevægelig______tåler jeg alt

Blogblargh

Det er af afgørende betydning for min selvfølelse og velvære at have gang i en eller anden form for kreativt projekt. I de perioder, hvor det ikke sker, oplever jeg ofte hverdagen som formålsløs. Det er mærkeligt, at det er sådan. For tiden skriver jeg disse sært formede digte og føler at jeg får et stadigt bedre tag på formen. Det er absolut befriende at binde sig selv til en form på denne måde, det lykkes mig at skrive langt mere end hvad jeg ville kunne hvis jeg optrådte på frie (verse)fødder.

Afsked
Himlenes børn_______river skyer itu
kranser mit hoved_____med torne af sne
trøstesløs vind_______rusker i tagsten
du er usynlig________men fylder mit syn